Ledige stillinger
i Danmark

Faglighed og tryghed

Hos BIIR får du mulighed for at kombinere konsulenternes faglige udfordring med den fastansatte ingeniørs tryghed i ansættelsen.

Du bliver fastansat på almindelige funktionærvilkår, og du får gennem dit faglige speciale mulighed for udfordrende, krævende og spændende opgaver on-site hos vores kunder.

Du vil indgå i et projektteam hos kunden og bliver typisk ansvarlig for en helt konkret opgave eller et delprojekt.

Opgaverne varer typisk fra 6-12- måneder, men konsulenterne er ofte længere tid ved samme kunde.

Når opgaven er fuldført, finder BIIR en ny opgave til dig – og naturligvis helst på niveau eller bedre end den forudgående.

Ingeniørkunst

Til opgaver i større industrivirksomheder i Østjylland, bl.a. vindmølleindustrien, søger vi til stadighed kompetente ingeniører med et indgående kendskab til særligt fagområderne konstruktion, FEM-beregninger, stærkstrøm, elektronik, software-udvikling og projektledelse.

Du vil i BIIR opleve en faglig sparring og udfordring på et meget højt niveau.

Du kender til krav og arbejdsform i komplekse udviklingsprojekter og du går altid efter perfekte løsninger både funktionelt, æstetisk og iht. gældende normer.

Og naturligvis ved du også, at struktur og dokumentation kombineret med sprudlende kreativitet og nytænkende ingeniørkunst er nøgleordene til succes.

Vi stiller faktisk krav

BIIR er en virksomhed med plads til alle, med gode muligheder samt gode ansættelsesvilkår.

Men vi forventer meget af vores konsulenter.

Vores konsulenter har typisk mindst 5-10 års nettoerfaring inden for deres fag og brænder for både det praktiske arbejde på området og for den teori og vision, der ligger bag.

Som konsulent i BIIR er det vigtigt, at du er selvkørende og helt bevidst om, at rollen som konsulent kræver andet - både fagligt, kollegialt og socialt - end en årelang ansættelse i en virksomhed.

Du skal også kunne indgå i et af vores technical teams. Et technical team er det samarbejde vi bygger op med vores ukrainske konsulenter og specialister omkring konkrete opgaver for vores danske kunder og danske og ukrainske medarbejdere.

Og som sagt, vi ved godt, at vi stiller store krav, men vi ved også, at vi kan honorere disse.